Pædagogisk læreplan
Læreplaner er et pædagogisk redskab til at arbejde bevidst og systematisk med den pædagogiske praksis i en daginstitution. Lærerplaner fortæller noget om, hvilke mål og værdier der ligger til grund for den pædagogiske hverdag, og hvad vi vægter højt i vores planlægning af de daglige aktiviteter og gøremål.
Gyngehesten skiller sig ud i forhold til en traditionel daginstitution, da børnene er i legestuen sammen med en forælder, bedsteforælder eller barnepige. Børnene har derfor trygheden ved deres primære omsorgsperson, samtidig med at de møder andre børn og voksne i et givende læringsmiljø. Med faste ritualer og rammer om dagens aktiviteter, dannes der relationer og venskaber i et særligt børnefællesskab og i en kontinuerlig børnegruppe, hvor man mødes én eller flere faste dage om ugen. Den daglige pædagogiske praksis, bærer derfor stort præg af samspillet med forældre/primære omsorgsperson og den daglige leder og medhjælpere.
Det er vigtigt for os som bestyrelse, at de voksne som kommer i legestuen, kan få redskaber, sparring og inspiration til, at fremme en positiv udvikling hos deres børn indenfor alle seks læreplanstemaer. Derfor er læreplaner ligeså meget forældrenes arbejdsredskab, som det er personalet i legestuens.
Herunder præsenteres de seks læreplanstemaer sammen med inspiration til, hvordan man også kan arbejde med læreplanstemaerne uden for Gyngehestens åbningstid.
Læreplansblomsten
Gyngehestens tager udgangspunkt i den styrkede pædagogiske læreplan og 'læreplansblomsten', der illustrer det fælles pædagogiske grundlag og de seks læreplanstemaer:
- Tema 1: Alsidig personlig udvikling
- Tema 2: Social udvikling
- Tema 3: Kommunikation og sprog
- Tema 4: Krop, sanser og bevægelse
- Tema 5: Natur, udeliv og science
- Tema 6: kultur, æstetik og fællesskab
Gyngehesten arbejder med temaerne 1,2,3, 4 og 6 hver dag. Gyngehesten har ingen legeplads, så tema 5 har vi fokus på i forbindelse med årstidernes skift, brug af naturens materialer i kreative aktiviteter, på ture ud af huset og ved læringsforløb hos Natursamarbejdet i Aarhus.
Da børn og forældre typisk kun er 3 timer i Gyngehesten om ugen, er aktiviteterne overordnet tænkt som dels omdrejningspunkt for socialt fællesskab i Gyngehesten, dels som inspiration til at arbejde videre med de seks læreplanstemaer udenfor Gyngehestens åbningstid. Temanerne uddybes nedenfor.
Vi kommer igennem alle seks temaer i løbet af et år. Aktiviteterne dokumenteres via billeder på hjemmesiden. Aktiviteterne evalueres og tilpasses holdene uformelt i dagligdagen, formelt ved plancher og spørgeskemaer to gange årligt (før juleferien og før sommerferien) med forældre og børn samt ved bestyrelsesmøder.
Alsidig personlig udvikling
Alsidig personlig udvikling handler om at støtte barnet i udviklingen af en positiv og sikker selvfølelse, hvor barnet tør udfolde sig uanset niveau af færdigheder i den pågældende aktivitet.
SOM FORÆLDRE KAN I HJÆLPE VED AT:
- Styrke barnets selvhjulpenhed. Det kan I gøre ved at lade barnet gøre flest mulige ting selv og inddrage barnet på en legende måde i dagligdagens gøremål.
- Møde barnet ud fra dets livssyn, hvilket vil sige at sætte sig i barnets sted og prøve at leve sig ind i, hvordan barnet oplever situationen, og derved støtte det i at sætte ord på følelser og oplevelser.
- Støtte barnet i dets identitetsdannelse - det vil sige dets opfattelse af: "Hvem er jeg?" Det kan I for ekselpel gøre ved at tale med barnet om navn, alder, familiemedlemmer, venner og kæledyr. Lav eventuelt et fotoalbum med billeder eller et stamtræ, som I kan tale ud fra.
- Lave en forhindringsbane, der udfordrer barnet ud fra, hvad det finder spændende. Hvis jeres barn er ved at lære at kravle op på stolen, kan I lave en forhindringsbane med flere stole, hvis barnet elsker at hoppe, kan I lave en bane ud af hynder eller stole, som barnet skal hoppe ned fra. Tag udgangspunkt i barnets interesse og udvikling.
HVORFOR ER DET VIGTIGT?
Alsidig og personlig udvikling handler om, at barnet opbygger en sikker identitetsdannelse. Her har det brug for at blive set som det menneske, det er. Det vil sige, at barnet skal føle sig værdsat og betydningsfuld for de mennesker, der omgiver det. Det er derfor vigtigt, at barnet oplever, at den voksne er nærværende og møder barnet ud fra dets livssyn.
Social udvikling
Social udvikling handler om, at barnet udvikler evnen til at indgå på en god måde i samspil med andre mennesker.
SOM FORÆLDRE KAN I HJÆLPE VED AT:
- Lege give-tage-lege med barnet i vuggestuealderen. Barnet i børnehavealderen skal støttes i lege, hvor det forhandler, går på kompromis og samarbejder.
- Følge barnets initiativer i legen og støtte barnet i udviklingen af fantasi og dramatisering.
- Tale med barnet om føleleser, kropsudtryk og mimik, fx: "Hvordan ser amn sur ud?", "Hvordan ser man glad ud?" osv.
- Læse billedbøger om følelser, tage fotos af jeres ansigtsudtryk og tale ud fra disse.
- Tale om situationer, hvor barnet oplevede en god relation til et andet barn eller en voksen. Hvad gjorde denne relation god?
- Tale om situationer, hvor barnet oplevede en konflikt og tale om, hvordan konflikten blev løst. Kunne konflikten være undgået eller løst på andre måder?
HVORFOR ER DET VIGTIGT?
Barnets sociale kompetencer udvikles i fællesskabet med andre børn og voksne, hvor barnet gør sig erfaringer med at være sammen med andre. Dette har stor betydning for barnets trivsel og generelle udvikling, da det er i fællesskabet, at barnet opnår muligheden for at udfolde sig gennem leg, forhandling og samarbejde.
Kommunikation og sprog
Kommunikation og sprog handler om, at barnet udvikler kommunikative kompetencer, hvor det kan udtrykke sig og kommunikere med andre. Dette sker både gennem det talte sprog, kropssprog, mimik og billedsprog.
SOM FORÆLDRE KAN I HJÆLPE VED AT:
- Sætte ord på handlinger sammen med barnet. Eksempelvis: "Vil du give mig to orange gulerødder?" eller "Du får den røde bluse med lange ærmer på i dag."
- Lege med sang, rim og remser og finde på ord, der rimer.
- Læse højt sammen med barnet. Lad gerne barnet fortælle ud fra billederne i bogen.
- Støtte barnet i at bruge sproget, når det udtrykker følelser eller behov. Hvis barnet endnu ikke kan tale, kan I hjælpe barnet ved at sætte ord på handlingerne for det.
- Give barnet små opgaver, når I handler ind i supermarkeder. Eksempelvis kan I sige til barnet "du skal hente en mælk og en agurk og lægge det ned i vores indkøbskurv." Tal ligeledes med barnet om, hvordan de enkelte varer ser ud - farve, antal, størrelse mv.
HVORFOR ER DET VIGTIGT?
Alle børn er sprogligt forskellige, hvilket betyder, at barnets sproglige udvikling foregår i barnets eget tempo, der kan variere fra barn til barn. Det er dog afgørende, at barnet oplever sproglige miljøer med andre børn og voksne, hvor det har mulighed for at lære af andre og udvikle egne sproglige kompetencer.
Krop, sanser og bevægelse
Krop, sanser og bevægelse handler om at lave bevægelseslege, der stimulerer barnets motorik og primære sanser.
SOM FORÆLDRE KAN I HJÆLPE VED AT:
- Lege bevægelseslege med barnet, hvor I blandt andet bevæger hovedet i forskellige retninger (op, ned og til siderne).
- Klatre, krybe, kravle, hoppe, bryde, trække, svømme, løbe og trille sammen med barnet.
- Massere barnet med hænderne eller bolde. Fotræl barndet, hvilken kropsdel, du masserer.
- Give jeres barn svingeture og lave andre lege, hvor barnet drejer rundt, som for eksempel en drejetur på gyngen eller dans, imens I drejer rundt.
- Grave huller i sandkassen og begrave jeres fødder eller sanglegetøj i sandet. Motivere barnet til at grave både med hænder og skovle.
- Tale med jeres barn om kroppen. "Hvor mange tæer har vi?", Hvordan ser man ud, når man fryser?", "Hvorfor har vi øjenvipper?", "Er benene eller armene længst?" mv. Brug gerne målebånd eller andre rekvisitter.
HVORFOR ER DET VIGTIGT?
Bevægelseslege giver barnet kropslige erfaringer samt viden om kroppens muligheder. Barnet udvikler legeledes fortrolighed med sin krop, når det stimuleres med varierende og tilpassede bevægelsesudfordringer.
Natur, udeliv og science
Natur, udeliv og science skaber kropslig og sansemæssig læring i og om naturen.
SOM FORÆLDRE KAN I HJÆLPE VED AT:
- Undersøge og snakke om træer, blomster, blade, buske og andre planter. Så frø og planter sammen.
- Finde små og store dyr i skovbunden, haven eller på bondegården. Læs om dyrene i børnebøger og undersøg dem forstørrelsesglas. Tal ligeledes med barnet om, hvordan man passer godt på dyr og planter.
- Tage på tur til stranden eller soppe eller medbringe fiskenet til at fange små krabber og fisk.
- Gå ud i al slags vejr og snakke om, hvordan de forskellige vejrsituationer opstår. "Hvorfor sner det?" "Hvor kommer regn fra?" osv. I kan også lave en vindmølle eller en regnmåler.
- Samle nedfaldne blade og lave en bladkrans eller lave et billede med indsamlede blade fra skovbunden.
- Tale med jeres barn om, hvilket tøj man har på i forskellige vejrsituationer. "Hvad tager vi på, når det regner?", "Hvad tager vi på, når vi skal bade i havet?" osv.
HVORFOR ER DET VIGTIGT?
Naturen udvikler barnets naturvidenskabelige forståelse. Barnet lærer om naturen, når det oplever naturen med alle sine sanser.
Kultur, æstetik og fællesskab
Kultur, æstetik og fællesskab præsenterer barnet for forskellige kulturelle tilbud og værdier samt kunstneriske måder at udtrykke sig på.
SOM FORÆLDRE KAN I HJÆLPE VED AT:
- Lege med ler, modellervoks, trylledej, pap, tuscher, maling, fedtfarver, perler mv. Det er vigtigt, at I er nysgerrie på barnets måder at udtrykke sig på.
- Tage på ture til blandt andet museer, teatre og biblioteker. Præsenter også barnet for forskellige madkulturer og andre måder at leve på.
- Spille musikinstrumenter, danse, synge, læse bøger, lave teater og dukketeater.
- Se videoklip på YouTube eller i tv om andre kulturer og tale om forskelle og ligheder. I kan tale mere med jeres barn om, hvordan man lever i for eksempel Grønland eller Kina. Se på et verdenskort og tal om, hvor Danmark ligger i forhold til andre lande. Hvilke lande ligger tæt på, og hvilke lande er længere væk?
HVORFOR ER DET VIGTIGT?
Jo flere varierede kulturelle udtryksformer barnet præsenteres for, jo mere varieret bliver dets opfattelse af sig selv, af andre mennesker og af verden.